Kan du få vejledning?

Hvis du har gennemført en ungdomsuddannelse, kan du som udgangspunkt ikke få vejledning af UU.

Hvis du er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge – eller hvis du har afbrudt en ungdomsuddannelse, kan du få vejledning hos UU Vejle indtil du fylder 25 år.

Hvis du er i gang med en ungdomsuddannelse, skal du kontakte vejlederen på din uddannelsesinstitution.

Hvis du er i gang med et forløb på Jobcentret, skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver.

Hvis du allerede har gennemført en ungdomsuddannelse, kan du få vejledning om videregående uddannelser hos Studievalg hvor du kan modtage vejledning via telefon eller mail eller booke et personligt møde med en studievejleder.

Du kan også altid kontakte eVejledning som kan vejlede om både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. eVejledning kan kontaktes mandag-søndag på telefon, mail, facebook eller chat.