Gymna­siale Ungdoms­uddannelser

STX, HHX, HTX, EUX, IB og HF. Læs her hvilke muligheder der er, og hvilke krav der stilles

Når du tager en gymnasial uddannelse er det udgangspunktet, at det er studieforberedende og giver dig adgang til en videregående uddannelse. Typisk varer en gymnasial uddannelse 2-3 år.

Du har også mulighed for at tage en EUX, der kombinerer en gymnasial uddannelse med en erhvervsuddannelse, hvilket du kan læse mere om under erhvervsuddannelser.

Når du vælger ungdomsuddannelse, skal du være opmærksom på, om der er nogle gymnasiale fag, som du skal have, hvis du vælger at fortsætte på en videregående uddannelse. På adgangskortet kan du få et overblik over specifikke adgangskrav på videregående uddannelser.